Administration vindmølle Eurowind finansiering repowering
Administration vindmølle Eurowind finansiering repowering

Databeskyttelsespolitik

Behandling af dine personoplysninger hos Eurowind Energy

 

Eurowind Energy A/S, eller herunder tilhørende datterselskaber (herefter samlet benævnt ”Eurowind Energy”), registrerer oplysninger om dig, såfremt du:

  • er investor i et selskab administreret helt eller delvist af Eurowind Energy.
  • er aftalepart i en aftale indgået med og/eller overtaget af Eurowind Energy.
  • modtager af vores nyhedsbrev.
  • har indgivet en indsigelse eller høringssvar på et projekt der involverer og/eller overtaget af Eurowind Energy.
  • er jobsøgende/ansøger.
  • er medarbejder i Eurowind Energy.
  • er bestyrelsesmedlem hos Eurowind Energy eller et selskab administreret at Eurowind Energy.

Vi har derfor udarbejdet denne databeskyttelsespolitik, som beskriver, hvordan vi behandler dine oplysninger. Klik på dette link, såfremt du vil læse nærmere om, hvilke oplysninger Eurowind Energy behandler, formålet og retsgrundlaget hermed, opbevaringsperioden samt, hvilke modtagere dine oplysninger videregives til. 

Nedenfor kan du bl.a. læse om dine rettigheder samt hvad du skal gøre, såfremt du vil klage. 

 

Dataansvarlig

Eurowind Energy er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Vores kontaktoplysninger er følgende:

Eurowind Energy A/S

Mariagervej 58b

9500 Hobro

CVR-nr.: 30006348

Telefonnummer: 96 20 70 40

E-mailadresse: databeskyttelse@ewe.dk

 

Retten til at trække samtykke tilbage

Er du eksempelvis modtager af vores nyhedsbrev, er behandlingen af dine persondata baseret på samtykke, og du har således ret til at trække samtykket tilbage til enhver tid. [KR1] Dette kan du gøre ved afmelde nyhedsbrevet eller ved at kontakte os på ovenstående kontaktoplysninger. 

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt. 

Vær opmærksom på, at såfremt du er eksempelvis investor eller aftalepart, behandler vi dine personoplysninger på baggrund af kontraktmæssige forpligtelser og ikke på baggrund af samtykke. Da du ikke har afgivet et samtykke, gælder retten til at trække et samtykke tilbage  derfor ikke for dig som investor eller aftalepart.[KR2]  Meddelelse af visse personoplysninger kan desuden være et krav for at indgå eller opfylde en aftale med os, og afgives sådanne oplysninger ikke, kan vi ikke opretholde vores forpligtelser. Dette kan – afhængig af aftalen – føre til misligholdelse. 

 

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine oplysninger. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os på ovennævnte oplysninger. Du har følgende rettigheder:

Ret til at se oplysninger (indsigtsret) 

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig.

 

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig rettet. Du har også ret til at få dine oplysninger suppleret med yderligere oplysninger, hvis dette vil gøre dine personoplysninger mere fuldstændige og/eller ajourførte.

Ret til sletning

I visse tilfælde har du ret til at få oplysninger om dig selv slettet, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer, såfremt dette er muligt i henhold til Eurowind Energys kontraktmæssige og lovgivningsmæssige forpligtelser. 

 

Ret til begrænset behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser. 

 

Dette er dog ikke muligt, såfremt dette vil stride mod lovgivningsmæssige krav herom. 

 

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, herunder ved at dine personoplysninger anvendes med henblik på direkte markedsføring, såsom fremsendelse af nyhedsbrev. 

 

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine oplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring. 

 

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk

 

Klage 

Såfremt du mener, at behandlingen er i strid med reglerne i databeskyttelseslovgivningen, kan du indgive klage hos os. Hvis du er uenig i vores vurdering af sagen, kan du klage til Datatilsynet. Datatilsynet kan kontaktes på dt@datatilsynet.dk eller tlf. 33193200.